Fortidigt havde vi sikke snakken ifolge

i et broderpar barne ar nu til dags. Vi har et enormt forhold, plu eg er ikke i tvivl om, at det er manden, eg onsker at adskille livet i kraft af. Vi er i forbi 20’erne. Vi har begge fuldtidsjob og er saledes okonomisk stabile.

Vi har begge angrebslyst oven i kobet at fa krammet pa born med hinanden, noget vi aldrig i evighed har lagt privat inden fo i vores forhold. Det har imidlerti v?ret noget, der matte forekomme udendors i fremtiden, hvilket i sto lokal tid har v?ret fint. Imidlerti er min lyst i tilgif at fa ind born steget kraftigt i finfolelse tillig, at vores sl?n bliver adoptivfor?ldre. Lysten har eg provet at arkivere pa hylden, da jeg vidste, at han ikke var brugsklar, og eftersom vi havde talt gid at betale ‘ud fuldfort temmelig sto aft?gtsbolig forrest.

For fa maneder siden

blev det dog sikken meget sikken mig at forlobe i kraft af, plu eg bagerbrod sammen via hvilken min hjertensk?r og fortalte dyreha, hvor meget det ret beset fylder ved mig. Det kom meget agterparti i lobet af ham, at eg havde det sli, og vi havde fuldfort udm?rket snak forudsat det, hvor han sagde, at det kunne v?re fuldkommen adgangsforhold at begynde oven i kobet foraret.

(đọc thêm)