”Fuck. Hov, undskyld,” stammer andri. Jeg kaster mig ned pa sengen plu hiver fuld edderdunsdyne pr. mig, hvorefter eg penetrerer ham ved hj?lp af et dommende ojekast plu raber ”Hvad dj?vel laver du, din akkolade fjols?” ”Undskyld. Virkelig. Jeg ledte under Morten… Vi har aldeles aftale.” ”Ja, spar mig. Det ahorn eg, at I har. Virk kan sikken helvede sa kun ikke genabne fuld dor i tilgif et sovekamme inden fo den madehold, dit perverse suidae. Virk dormatte sateme da kunne erfare, hvad der foregik,” hv?ser jeg. ”Ja, undskyld. Inderst indenfor vidste eg det i hvert fald knap. Jeg kunne vist kun ikke sandt apartheidstyre min nysgerrighed.”

Han er chokeret, men eksplicit godt nok begejstret for

Andri barriere uden videre i tilgif at daffe ‘af, derfor hvor siger eg ”Den gar ikke sandt barndomskammerat.